Okay jeg indrømmer det gerne… det er ikke hver gang vi får burgere at jeg selv laver lækre hjemmebagte burgerboller. Det sker også her i huset at jeg springer let over det og køber færdige…
Men det smager bare så meget bedre, når burgerbollerne er hjemmebagte!!
Vi holdt fødselsdag i weekenden, og der stod den på hjemmelavede burgere med det hele… det skulle jo være lidt ekstra, når nu det var en fødselsdags middag.
Der var følgende til at komme i burgerne:
Burgerbøffer, ribbensteg lavet på grillen, rødkål, hjemmelavet agurkesalat, hjemmelavede ristede løg, hjemmelavet barbecuesauce, hjemmelavede karamelliserede rødløg og så selvfølgelig det sædvanlige salat halløj og diverse snask til at komme i.
Og der blev spist med velbehag!!
Opskriften her giver 8 store burgerboller. Man kan sagtens bage dem dagen før, og så bare varme dem op, ligesom at de kan kommes i fryseren. Så gang portionen op og bag en stak, og kom dem i fryseren. Så kan man få lækre burgere selv på en dag hvor det skal gå lidt stærkt.
Her lavede jeg en 3 dobbelt portion, men rub og stub blev spist…
Lækre hjemmebagte burgerboller
Ingredients
- 50 gram gær
- 1 dl lunkent vand
- 1 dl kærnemælk (eller andet surmælksprodukt)
- 60 gram smør
- 40 gram sukker
- 1½ tsk salt
- ca. 400 gram hvedemel
- Til pynt:
- 1 æg
- Sesamfrø
Instructions
Start med at opløs gæren i vandet, hvis du vælger at ælte dejen i en køkkenmaskine, så er det ikke nødvendigt at opløse gæren helt, det skal den nok blive.
Tilsæt de øvrige ingredienser, dog skal alt hvedemelet ikke i på én gang.
Dejen æltes godt indtil den er dejlig blød og ikke klistrer til fingrene.
Dæk skålen til med plastik (jeg bruger altid en 8 liters frysepose jeg klipper op) og lad dejen hæve i 30 minutter.
Del dejen i 8, og tril boller som trykkes flade og kommes på en bageplade.
Dæk burgerbollerne til med plastik og lad dem hæve i yderligere 30 minutter.
Pensl dem med sammenpisket æg og drys med sesamfrø.
Bages 10-12 minutter ved 225 grader.
Hvis du ikke vil gå glip af en opskrift:
Du kan følge mig på facebook, der ligger jeg altid op når der kommer nyt på bloggen, så går du ikke glip af en opskrift. Du kan finde mig lige her.
Jeg er også på instagram under profilen beritsunivers, det ville være hyggeligt hvis du også fulgte med der. Det kunne være skønt hvis du bruger @beritsunivers hvis du har lavet en af mine opskrifter og lagt et billede på instagram.
Du er mere end velkommen til at kommentere på mine opslag, både med spørgsmål og erfaringer hvis du har lavet en af mine opskrifter.
No Comments