Saucer, dressinger og div.

Barbecuesauce

Barbecuesauce

Selvfølgelig kan man købe færdiglavet barbecuesauce, men det er der slet ingen grund til. Det tager nemlig max. 10 minutters tid at lave sin egen…

Denne her barbecuesauce har jeg fået serveret ved min veninde som tilbehør til kyllinge nuggets. Men den er også rigtig god i en pulled pork burger, ja og i en almindelig burger såmænd…

Jeg tænker også jeg vil lave den til sommer til grillmaden, både at pensle med og til at få som tilbehør.

Man kan godt bare røre ingredienserne sammen og så servere barbecuesaucen som den er, men jeg varmer den altid lige igennem så jeg er sikker på at den brune farin er opløst.

Portionen her passer som tilbehør til ca. 4 personer… ja altså med mindre der er nogen rigtig dressing elskere imellem, så vil det nok være en god ide at lave dobbelt portion. Barbecuesaucen kan sagtens opbevares i køleskabet i 4-5 dage hvis nu der ikke skulle blive spist op.

Barbecuesauce

Ingredienser

  • 2 spsk rapsolie
  • 100 gram ketchup
  • 1½ spsk æblecider eddike
  • 1 spsk soyasauce
  • 1 spsk brun farin
  • 1 fed hvidløg
  • salt og peber

Fremgangsmåde

1

Pres hvidløget og bland det sammen med de øvrige ingredienser.

2

Kog barbecuesaucen op og lad den simre et par minutter indtil den brune farin er opløst.

3

Kan både serveres lun og kold.

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply
    Pulled pork - Berits univers
    2. januar 2019 at 9:57

    […] så er det tid til at lave den lækreste pulled pork burger!! Den fyldes med pulled pork, barbecuesauce og coleslaw, og her i huset er det også […]

  • Leave a Reply