Brunch og morgenmad/ Saucer dressinger og div.

Lækker hjemmelavet rabarbersirup

Lækker hjemmelavet rabarbersirup

Det er med at udnytte rabarber sæsonen. Og den her sirup er super nem at lave OG så smager den fantastisk i en rabarber mojito. Men den kan selvfølgelig bruges til mange andre ting, bla.:

  • desserter
  • dressinger
  • på skyr/youghurt
  • på pandekager
  • i lækre drinks

Jeg tænker at jeg skal eksperimentere lidt mere med drinks. Dem som kender mig ved at jeg elsker drinks!!

Den eneste ulempe ved denne sirup er, at nu har jeg snart plyndret vores ellers kæmpe rabarber plante et par gange. Den var jeg heldig at grave op i min fasters have for et par år siden, og det er den gode gammeldags med kæmpe blade og stængler. Og på trods af at stænglerne er ret grønne, så får siruppen den flotte røde farve. Jeg har også været igang med rabarberkompot. Og som du kan se hvis du kigger på opskriften, så er den lidt mere fesen i farven.

Men nu har vi købt 2 nye rabarberplanter, en vinrabarber og jordbærrabarber, så der er til lidt forskelligt. Det eneste der bare er lidt svært nu, er at lade dem stå i fred det første år. Det har jeg læst at man bør, så jeg holder nallerne væk, i håb om at de vokser sig store næste år.

Lille tip:

Når jeg rengør glasset til siruppen, så vasker jeg det af, hælder kogende vand i og ryster det med lidt atamon.

 

Lækker hjemmelavet rabarbersirup

Ingredients

  • 1 kilo rabarber
  • 2 dl vand
  • 500 gram sukker

Instructions

1

Skyl rabarber og skær dem i mindre stykker og bring dem i kog sammen med vand.

2

Lad det simre i ca. 15 minutters tid til rabarber stykkerne er helt opløst.

3

Si saften fra, og lad det gerne stå natten over for at få det hele med.

4

Kog saften op med sukker og lade det simre i 20 minutters tid.

5

Rengør et glas og kom siruppen i og lad det stå i køleskabet hvor det kan holde sig op til 3 måneder.

 

Hvis du ikke vil gå glip af en opskrift:

Du kan følge mig på facebook, der ligger jeg altid op når der kommer nyt på bloggen, så går du ikke glip af en opskrift. Du kan finde mig lige her.

Jeg er også på instagram under profilen beritsunivers, det ville være hyggeligt hvis du også fulgte med der. Det kunne være skønt hvis du brugte @beritsunivers hvis du har lavet en af mine opskrifter og lagt et billede på instagram.

Du er mere end velkommen til at kommentere på mine opslag, både med spørgsmål og erfaringer hvis du har lavet en af mine opskrifter.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply