Brunch og morgenmad/ Småretter og snack

Bananpandekager

Bananpandekager

Det er da utroligt at noget så sundt som bananpandekager kan smage SÅ godt. Og så er de lavet med kun 3 ingredienser…

Så kan man selv vælge hvor meget man vil pynte dem og hvad man spiser sammen med.

Jeg havde 4 bananer som var blevet godt modne, og tænkte at der skulle laves lidt mere sundt end banankage. Så der blev bagt en stak, og drengene var vilde med dem. Så vi fik et par stykker til aftensnack, og så har de haft dem kolde med i madpakken bagefter.

Da vi spiste dem friske valgte jeg at servere dem med en skefuld skyr som lige var rørt med en smule vanillesukker. Så havde jeg ristet lidt mandler og hakket dem groft, så var der lidt blåbær og en smule rabarbersirup.

Man kan sagtens bruge en hvilken som helst sirup. Men nu var jeg lige så heldig at have noget hjemmelavet rabarbersirup i køleskabet.

 

Bananpandekager

By Berit Serves: 1 person

Ingredients

  • 1 moden banan
  • 2 æg
  • 1 dl havregryn

Instructions

1

Blend banan, æg og havregryn.

2

Kom lidt smør eller kokosolie på en pande og kom dejen på panden i små klatter og steg dem ved middel varme.

3

Vend dem når de er gyldne i bunden, det passer med når dejen næsten ikke er flydende på toppen mere.

4

Steg dem kort på den anden side.

 

Hvis du ikke vil gå glip af en opskrift:

Du kan følge mig på facebook, der ligger jeg altid op når der kommer nyt på bloggen, så går du ikke glip af en opskrift. Du kan finde mig lige her.

Jeg er også på instagram under profilen beritsunivers, det ville være hyggeligt hvis du også fulgte med der. Det kunne være skønt hvis du brugte @beritsunivers hvis du har lavet en af mine opskrifter og lagt et billede på instagram.

Du er mere end velkommen til at kommentere på mine opslag, både med spørgsmål og erfaringer hvis du har lavet en af mine opskrifter.

 

You Might Also Like

4 Comments

  • Reply
    Klaus
    2. november 2019 at 16:09

    De fungerer rigtig fint i madpakken. Er blevet spist hver gang de har været med

    • Reply
      admin
      2. november 2019 at 16:12

      Hej Klaus
      Det er jeg glad for at høre.
      Mange hilsener Berit

  • Reply
    NannaVictoria
    15. juli 2020 at 14:50

    Kan de fryses?

    • Reply
      admin
      27. september 2020 at 16:15

      Ja det kan de sagtens 🙂

    Leave a Reply