Med få ingredienser kan du lave den her lækre omelet med chorizo.
Jeg havde en feriedag for nylig, og til min skræk opdagede jeg at der ikke rigtig var noget i køleskabet til frokost. Eller i hvert fald ikke ret meget der kunne bruges til rugbrød. Hvilket vi i øvrigt også var løbet tør for.
Så kom jeg i tanke om at der var noget chorizo tilbage fra vi havde fået denne lækre risotto. Æg havde vi også hjemme og lidt grønsager gemmer der sig altid i køleskabet. Og på ingen tid fik jeg lavet mig den lækreste frokost.
Hvis du laver en større portion, så kan omelet med chorizo også sagtens bruges til aftensmad.
Omelet med chorizo
Ingredients
- 2 æg
- 2 spsk mælk
- salt og friskkværnet peber
- 12 skiver chorizo (fra en hel chorizo pølse)
- 1/2 peberfrugt
- 1 tomat
- 2 spsk revet cheddar ost
Instructions
Pisk æg sammen med mælk, salt og peber.
Skær peberfrugt i tern og tomat i mindre stykker.
Steg chorizo og peberfrugt et par minutter ved høj varme på en lille pande uden fedtstof.
Tilsæt tomater og lad dem stege med et øjeblik.
Skru ned for varmen og tilsæt æggemassen og rør rundt lige til at starte med. Derefter fordeles revet cheddar over omeletten og den steger videre ved svag varme indtil den er færdig.
Hvis du ikke vil gå glip af en opskrift:
Du kan følge mig på facebook, der ligger jeg altid op når der kommer nyt på bloggen, så går du ikke glip af en opskrift. Du kan finde mig lige her.
Jeg er også på instagram under profilen beritravnskjaer, det ville være hyggeligt hvis du også fulgte med der. Det kunne være skønt hvis du brugte #beritsunivers hvis du har lavet en af mine opskrifter og lagt et billede på instagram.
Du er mere end velkommen til at kommentere på mine opslag, både med spørgsmål og erfaringer hvis du har lavet en af mine opskrifter.
No Comments