Uha denne risotto med svampe og chorizo blev bare lækker…
Jeg har ofte lavet risotto. Men denne gang prøvede jeg at komme smør i helt til sidst, og det gjorde den bare endnu lækker.
Denne her er lavet kun på hønsebouillon, men du kan erstatte ca. 1,5 dl af hønsebouillon med hvidvin og starte med at komme det i som væde.
Man skal være over sådan en risotto, så gør dig selv en tjeneste og sørg for at gøre alle ingredienser er hakkede og klar inden du begynder.
Risotto er en klassisk italiensk ret, og hvis du skulle få lyst til endnu en skøn italiensk ret, så kan jeg varmt anbefale spaghetti carbonara. Jeg er vild med italiensk mad, og rejser gerne til Italien for at smage det originale.
Så hvis du lige skal forkæle din bedre halvdel, så prøv at lave risotto med svampe og chorizo. Det giver med garanti plus på kontoen…
Risotto med svampe og chorizo
Ingredients
- 175 gram risottoris
- 6-8 dl varm hønsebouillon
- 300 gram portobellosvampe (eller hvad du ellers lige har af svampe)
- 50 g chorizo
- 1 skalotteløg
- 1 fed hvidløg
- 6o gram revet parmesan (friskrevet)
- 30 gram smør
- 2-3 spsk hakket persille
- olivenolie til stegning
Instructions
Halvdelen af svampene hakkes groft og den anden halvdel skæres i skiver.
Løg og hvidløg hakkes fint.
Start med at svitse det hakkede løg og hvidløg i olivenolie et par minutter, tilsæt de hakkede svampe og svits dem med yderligere et par minutter.
Tilsæt ris og svits yderligere et par minutter.
Så skal hønsebouillon tilsættes lidt efter lidt (ca. det der svarer til en suppe opøser pr. gang), så hvergang risene har optaget det meste af bouillonen tilsættes en ny skefuld. Fortsæt med det indtil risene er møre, dvs. ca. 15 minutter.
Skær chorizo i tykke skiver og halver dem og svits dem sammen med de skiveskårne svampe.
Når risene er færdigkogte tilsættes smør, parmesan, persille og de stegte svampe og chorizo.
Og så skal risottoen serveres...
Hvis du ikke vil gå glip af en opskrift:
Du kan følge mig på facebook, der ligger jeg altid op når der kommer nyt på bloggen, så går du ikke glip af en opskrift. Du kan finde mig lige her.
Jeg er også på instagram under profilen beritsunivers, det ville være hyggeligt hvis du også fulgte med der. Det kunne være skønt hvis du bruger @beritsunivers hvis du har lavet en af mine opskrifter og lagt et billede på instagram.
Du er mere end velkommen til at kommentere på mine opslag, både med spørgsmål og erfaringer hvis du har lavet en af mine opskrifter.
No Comments