Det er næsten lige så nemt at lave hjemmelavet hindbærmarmelade, som at købe det i butikken. Ja okay ikke helt, men det tager ikke ret lang tid at lave. Incl. skoldning af glas så bruger du max. en halv time på et par glas.
Vi skal flytte om et par måneders tid. Så jeg er gået igang med at få ryddet op i fryseren og viktualierummet. For når det er et helt hus som skal pakkes sammen, så er det med at mindske hvor meget man skal pakke ned. Og så synes jeg det er lidt nemmere at flytte med et par glas marmelade i stedet for frostvarer. Og der gemmer sig en del bær i fryseren, så der skal også laves blommemarmelade og jordbær/rabarber marmelade i nærmeste fremtid. Og noget med brombær….
Jeg er begyndt at bruge syltesukker til marmelade, da det er så nemt at det hele er deri. Men du kan sagtens bruge almindelig sukker sammen med melatin.
Sådan ordner du glas:
Jeg kommer altid glas i en vaskebalje og skolder både glas og låg. Og så kommer jeg dem på et rent viskestykke sammen med en “tang” så jeg ikke rører for meget ved dem. Plus at de er pokkers varme når de er blevet skoldet. Så kommer jeg en tsk atamon i et glas og skruer låget på og ryster det. Så genbruger jeg atamon til det næste glas osv. Den eneste ulempe ved at bruge atamon er, at der kommer hvide streger på glasset og rundt i kanten når det tørrer ud. Men det tørrer jeg bare af.
Når vi flytter til det nye hus, så drømmer jeg om en lille vejbod, så der har jeg overvejet at bruge vodka til at desinficere glassene med, så der ikke er den hvide kant rundt ved låget. Det ser lidt pænere ud.
Hindbærmarmelade er lækre ovenpå boller og franskbrød. Opskrifter til brød og boller kan du finde her. Du kan også bruge hindbærmarmelade som fyld i hindbærsnitter eller kakaosnitter.
Hindbærmarmelade
Ingredients
- 450 gram hindbær
- 250 gram syltesukker
- 1 tsk vanillepasta (kan erstattes af 2 tsk vanillesukker eller en lille vanillestang)
- Atamon eller vodka til glassene
Instructions
1
Hvis det er hidbær fra frost skal de lige tø en smule op.
2
Kom hindbær og syltesukker i en gryde og bring dem til kogepunktet.
3
Tilsæt vanillepasta og lade det koge 5-10 minutter.
4
Skold glas og skyl dem med atamon eller vodka.
5
Skum marmelade af og hæld det på glas og luk straks med låg.
Hindbærmarmelade
Ingredients
- 450 gram hindbær
- 250 gram syltesukker
- 1 tsk vanillepasta (kan erstattes af 2 tsk vanillesukker eller en lille vanillestang)
- Atamon eller vodka til glassene
Instructions
Hvis det er hidbær fra frost skal de lige tø en smule op.
Kom hindbær og syltesukker i en gryde og bring dem til kogepunktet.
Tilsæt vanillepasta og lade det koge 5-10 minutter.
Skold glas og skyl dem med atamon eller vodka.
Skum marmelade af og hæld det på glas og luk straks med låg.
Hvis du ikke vil gå glip af en opskrift:
Du kan følge mig på facebook, der ligger jeg altid op når der kommer nyt på bloggen, så går du ikke glip af en opskrift. Du kan finde mig lige her.
Jeg er også på instagram under profilen beritsunivers, det ville være hyggeligt hvis du også fulgte med der. Det kunne være skønt hvis du bruger @beritsunivers hvis du har lavet en af mine opskrifter og lagt et billede på instagram.
Du er mere end velkommen til at kommentere på mine opslag, både med spørgsmål og erfaringer hvis du har lavet en af mine opskrifter.
1 Comment
Franskbrød - Berits univers
13. maj 2021 at 19:26[…] smager skønt med bla. hjemmelavet hindbærmarmelade på, opskriften finder du her. Eller noget […]