Kager

Hindbærsnitter

Hindbærsnitter

Her i huset er vi ret vilde med hindbærsnitter, og så er det jo dejligt at de faktisk er ret nemme at lave…

Man skal bare være lidt nøjagtig med målebåndet, så der kommer ens stykker ud. For i mange opskrifter står der at man skal rulle ud i to lige store stykker. Og jeg siger det bare… så god er jeg IKKE til at rulle dej ud. Så de stykker der bliver bagt her, har forskellig længde. Men jeg sørger altid for at de er 10 cm i bredden og at der er to stykker der er lige lange.

Mine stykker fyldte hele 3 bageplader, så derfor bagte jeg mine bunde på varmluft.

Man kan også lave mini hindbærsnitter og trykke dem ud i forskellige forme. Men så tager det lige lidt længere tid.

Jeg vil anbefale at du bruger en god hindbærmarmelade der ikke er for flydende, eller måske selv laver noget hindbærmarmelade. Du kan finde opskriften på min hjemmelavede hindbærmarmelade her.

Jeg laver mørdejen på min røremaskine, men man kan også sagtens lave den uden. Mørdej kan holde sig et par dage i køleskabet. Så du kan sagtens lave den inden hvis du ikke har så meget tid den dag du skal bage hindbærsnitter.

Det er vigtigt at der er godt med mel på bordet når du ruller mørdejen ud, ellers hænger den fast.

Når jeg laver glasur, så sigter jeg altid flormelis ned i skålen for at undgå klumper.

Hvis du nu har lyst til at lave flere kager og har brug for et modspil til de søde hindbærsnitter, så kunne du lave en gammeldags æblekage som er lidt syrlig.

 

Hindbærsnitter

By Berit Serves: ca. 25-30 stk

Ingredients

  • Mørdej:
  • 300 gram mel (jeg bruger kagehvedemel, men almindeligt hvedemel kan sagtens bruges)
  • 100 gram sukker
  • 200 gram koldt smør
  • 1 æg
  • Fyld og pynt:
  • ca. 1/2 glas hindbærmarmelade
  • Glasur af 100-150 gram flormelis
  • lidt vand
  • pynt (enten frysetørrede hindbær eller krymmel)

Instructions

1

Start med at lave mørdejen

2

Mel og sukker blandes sammen og det kolde smør kommes i (hak det i små stykker)

3

Kør det på røremaskinen indtil smørret er helt findelt.

4

Tilsæt ægget og lad det køre indtil dejen er samlet.

5

Tryk dejen flad og pak den ind i film og lad den hvile mindst 30 minutter i køleskabet.

6

Når mørdejen har hvilet så deles den i 2 og rulles tyndt ud på et meldrysset bord.

7

Rul stykkerne så lange som muligt, og skær dem til så de er 10 cm brede, der skal altid laves et "par" som er lige lange.

8

Kom stykkerne over på en bageplade med bagepapir og bag dem ca. 10 minutter ved 180 grader varmluft eller 200 grader almindelig ovn.

9

Lav imens en tyk glasur.

10

Når bundene er bagt færdig (indtil de er gyldne) så skal de ligges sammen mens de er lune.

11

Kom hindbærmarmelade på den ene bund og læg den anden bund ovenpå.

12

Kom glasur på midten med det samme og vær hurtig til at drysse pynt på, da glasuren stivner hurtigt.

13

Skær snitterne ud i den ønskede bredde.

 

Hvis du ikke vil gå glip af en opskrift:

Du kan følge mig på facebook, der ligger jeg altid op når der kommer nyt på bloggen, så går du ikke glip af en opskrift. Du kan finde mig lige her.

Jeg er også på instagram under profilen beritsunivers, det ville være hyggeligt hvis du også fulgte med der. Det kunne være skønt hvis du brugte @beritsunivers hvis du har lavet en af mine opskrifter og lagt et billede på instagram.

Du er mere end velkommen til at kommentere på mine opslag, både med spørgsmål og erfaringer hvis du har lavet en af mine opskrifter.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply