Det er her er min version af græske bøffer. Men jeg er godt klar over de slet ikke er autentiske… men pyt, vi er vilde med dem herhjemme.
Lige i dag fik vi dem sammen med smagfulde ris, stegte grønsager og tzatziki. Vi havde ikke lige fået planlagt hvad vi skulle have til aftensmad. Men der var hakket oksekød i fryseren. Og så havde vi en masse rester af alt muligt i køleskabet som kunne bruges som tilbehør.
De stegte grønsager bestod af et lille rødt spidskål, en halv bakke champignon, en kvart squash, en halv peberfrugt, et par gulerødder og lidt løg. Så fik vi ryddet ud i alle resterne, så vi ikke skulle smide noget ud.
Der var også lidt græsk yoghurt og en halv agurk, så vi kunne få tzatziki til.
Nu har jeg jo godt nok skrevet at der skal bruges feta i opskriften. Men det er puck hvid ost jeg har brugt. Den må man jo ikke kalde fetaost mere. Men det er så meget min ynglings, elsker den cremede smag.
Jeg har også brugt opskriften på græske bøffer til at lave små bøffer. Dem bruger vi når vi får raclette grill, det er drengene vilde med at få.
Jeg har også andre lækre opskrifter på bøffer med hakket oksekød på bloggen. Prøv fx. fyldte hakkebøffer eller hakkebøffer med ost.
Græske bøffer
Ingredients
- 500 gram hakket oksekød
- 120 gram feta
- 1 tsk hvidløgspulver
- 1 spsk tørret oregano
- 1 spsk tørret timian
- salt og peber
- Olivenolie til stegning
- Ris:
- 5 dl ris
- 7,5 dl hønsebouillon
- 1 lille finthakket løg
- salt
- olivenolie til stegning
Instructions
Bøffer:
Smuldr feta i mindre stykker og bland alle ingredienser sammen.
Form til 8 bøffer og steg dem i olivenolie ca. 5 minutter på hver side.
Ris:
Svits løget i et par minutter ved jævn varme.
Tilsæt de øvrige ingredienser og lad det småkoge i 12 minutter.
Rør rundt indimellem.
Tag gryden af varmen når de 12 minutter er gået og lad den stå 8-10 minutter og så er de klar til servering.
Hvis du ikke vil gå glip af en opskrift:
Du kan følge mig på Facebook, der ligger jeg altid op når der kommer nyt på bloggen, så går du ikke glip af en opskrift. Du kan finde mig lige her.
Jeg er også på Instagram under profilen beritsunivers, det ville være hyggeligt hvis du også fulgte med der. Hvis du laver en af mine opskrifter og ligger et billede på Instagram, så bliver jeg glad hvis du tagger mig med @beritsunivers.
Du er mere end velkommen til at kommentere på mine opslag, både med spørgsmål og erfaringer hvis du har lavet en af mine opskrifter.
No Comments