Hovedretter med oksekød/ Madpakker/ Småretter og snack/ Tilbehør

Spinatpandekager

Spinatpandekager

Her får du grundopskriften på sunde og lækre spinatpandekager.

Vi bruger dem ofte som fyldte spinatpandekager hvor de bliver gratineret i ovnen. Så bruger vi fyldet fra de her pandekager.

En anden god måde at bruge spinatpandekager på er at lave en tag selv salatbar. Og så lave lidt forskelligt kød til at komme det sammen med. Det kan være krydret hakket oksekød, kylling, kebab eller hvis det skal være vegetarisk, bruge falafler.

De kan også spises kolde til frokost med salat og så enten laks eller rejer i, og med det fyld kan det også blive til en lækker madpakke.

Jeg har ikke altid været helt så god til at lave pandekager, må også indrømme at det stadigvæk ikke er min spidskompetence. Men det har hjulpet gevaldigt at min mand for et par år tilbage fik en pandekagepande. Den er smart og har ikke så høje kanter, så selv jeg kan bage ok pandekager.

 

Til min pande passer det med 1 dl dej til hver pandekager og det bliver til 12-13 pandekager.

Spinatpandekager

By Berit Serves: 4 pers.
Prep Time: 10 min Cooking Time: 45-50 min

Ingredients

  • 6 dl mælk
  • 200 gram hvedemel
  • 100 gram groft mel
  • 150 gram frisk spinat
  • 6 æg
  • 1 tsk salt
  • Olie eller flydende margarine til stegning

Instructions

1

Skyld spinaten, pres væden ud og kom den i blenderen sammen med de øvrige ingredienser.

2

Blend til en jævn dej.

3

Steges ved jævn varme på en pande.

 

Hvis du ikke vil gå glip af en opskrift:

Du kan følge mig på Facebook, der ligger jeg altid op når der kommer nyt på bloggen, så går du ikke glip af en opskrift. Du kan finde mig lige her.

Jeg er også på Instagram under profilen beritsunivers, det ville være hyggeligt hvis du også fulgte med der. Hvis du laver en af mine opskrifter og ligger et billede på Instagram, så bliver jeg glad hvis du tagger mig med @beritsunivers.

Du er mere end velkommen til at kommentere på mine opslag, både med spørgsmål og erfaringer hvis du har lavet en af mine opskrifter.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply