Drengene har af og til en pizzasnegl med i madpakken. Så nu er jeg begyndt at bage sundere pizzasnegle. Jeg må jo indrømme at jeg helst vil have dem lavet kun med hvedemel. Det er min svaghed, jeg elsker hvidt brød…
Men som den ansvarlige bonusmor jeg nu er, så sørger jeg selvfølgelig for at drengene får noget sundt med i madpakken. Ikke at jeg smører deres madpakker, det har Klaus fuldstændig styr på! Men når han nu så pænt spørger om ikke jeg lige bager en ny portion sundere pizzasnegle, så kan jeg jo ikke lade være…
De er også gode at tage med på tur i picnic kurven, eller med i bilen når der skal køres langt. Ja eller til at tage op og få til en let frokost i weekenden.
Det gav ca. 40-45 stk af denne portion og de kan være på 3 plader i ovnen.
Sundere pizzasnegle kan holde sig et par dage i køleskabet, men de er også fryseegnede. Det er nemt lige at tage dem op og evt. lune dem lidt inden de skal spises.
Hvis du også har lyst til at bage lidt sundere pølsehorn til madpakken, så finder du opskrifter her.
Sundere pizzasnegle
Ingredients
- 50 g gær
- 6 dl lunkent vand
- 2 tsk salt
- 1 dl surmælksprodukt
- 300 g fuldkorns speltmel (eller anden slags fuldkornsmel)
- ca. 800 g hvedemel
- Fyld:
- 1 glas pizzatopping
- 1 pose revet ost (200 g)
- 1 pakke skinkestrimler (175 g)
Instructions
Rør gæren ud i lunken vand, tilsæt salt, surmælksprodukt, fuldkornsmelet og derefter 2/3 del af hvedemelet.
Ælt det til dejen er smidig med resten af hvedemelet, her bliver det som sædvanlig i min røremaskine.
Dejen hæver lunt en 45-60 minutter under plastik.
Del dejen i 2 og rul dem ud i rektangler (tror mine var ca. 35x65 cm).
Fordel først pizzatopping på, og derefter skinke og revet ost.
Rul dejen sammen og skær den i skiver på 2-3 cm.
Kom skiverne på en bageplade beklædt med bagepapir og lad dem hæve 20-30 minutter.
Bag dem 15 minutter ved 180 grader varmluft.
Notes
Husk at alle ovne er forskellige, så hold øje med dem, og giv dem evt. lidt ekstra tid hvis ikke de er nok.
Hvis du ikke vil gå glip af en opskrift:
Du kan følge mig på facebook, der ligger jeg altid op når der kommer nyt på bloggen, så går du ikke glip af en opskrift. Du kan finde mig lige her.
Jeg er også på instagram under profilen beritsunivers, det ville være hyggeligt hvis du også fulgte med der. Det kunne være skønt hvis du bruger @beritsunivers hvis du har lavet en af mine opskrifter og lagt et billede på instagram.
Du er mere end velkommen til at kommentere på mine opslag, både med spørgsmål og erfaringer hvis du har lavet en af mine opskrifter.
No Comments