Forretter

Tuntatar

Tuntatar

Jeg smagte for første gang tuntatar da jeg var i New York med min veninde i september 2015, og det var jeg bare helt vild med. Så det skulle helt klart prøves…

Jeg har efterfølgende serveret det på flere måder som forret, både hvor det kun var tuntatar med flutes til. Man kan også vælge at lave en mindre portion og så servere det sammen med lakseroulade og hvidløgsmarinerede rejer.

Jeg købte fersk tun et døgn før, og kom den i fryseren. Både så du er sikker på at der ikke er  bakterier. Og så er det nemlig også meget nemmere at skære den ud i små tern.

Jeg bruger altid en lille ring hvor jeg kommer tuntatar i, så ligger den så pænt på tallerkenen. Men det virker ikke altid… som du kan se på billedet.

Denne portion passer til en forret til 4 personer.

Der kan også bruges laks i stedet for.

 

Tuntatar

By Berit Serves: 4

Ingredients

  • 300 g tun
  • 1-1,5 avocado
  • 1/4 rødløg
  • 2 spsk citronsaft
  • salt,peber
  • Feldsalat eller ærteskud

Instructions

1

Skær tun i små tern.

2

Avocadoen skæres i mindre tern, og rødløget i meget fine tern.

3

Det hele blandes med citronsaft, salt og peber i en skål.

4

Kom feldsalat på en tallerken og kom tuntatar ovenpå.

5

Og så er det klar til servering.

 

Hvis du ikke vil gå glip af en opskrift:

Du kan følge mig på facebook, der ligger jeg altid op når der kommer nyt på bloggen, så går du ikke glip af en opskrift. Du kan finde mig lige her.

Jeg er også på instagram under profilen beritsunivers, det ville være hyggeligt hvis du også fulgte med der. Det kunne være skønt hvis du bruger @beritsunivers hvis du har lavet en af mine opskrifter og lagt et billede på instagram.

Du er mere end velkommen til at kommentere på mine opslag, både med spørgsmål og erfaringer hvis du har lavet en af mine opskrifter.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply