Desserter

Daim islagkage

Daim islagkage

Denne her er altid et hit at lave, især drengene her i huset er vilde med den.

Man starter med at bage en mandelmarengsbund, den skal så køle helt af i springformen inden at isen kan kommes over.

Portionen passer til en springform på 24 cm i diameter, den skal smøres og drysses med mel. Jeg kommer altid bagepapir i bunden. Jeg ligger et ark på bunden og lukker springformen rundt om.

Mandelmarengsbund:

150 g mandler

2½ dl flormelis

1 tsk bagepulver

4 æggehvider (jeg plejer at bruge pasteuriserede, men det er mest for ikke at have blommer tilovers.

Mandlerne hakkes fint i en blender eller lignende. De blandes med flormelis og bagepulver i en skål.

Æggehviderne piskes stive og vendes i mandelblandingen.

Springformen smøres og drysses med mel. Jeg kommer en smule mel i, og drejer springformen rundt til det er fordelt, og så vender jeg den på hovedet så det overskydende mel kasseres. Kom mandelmarengsdejen i formen.

Bages i 30 minutter ved 175 grader.

Daim is:

3/4 dl sukker

4 pasteuriserede æggeblommer

3 dl fløde

1 tsk vanillesukker

2 dobbelte daim

Pisk sukker og æg til en lys og luftig masse i en skål. I en anden skål piskes fløden til let flødeskum.

Vend hakket daim, vanillesukker og flødeskum i æggemassen.

Hæld cremen over den afkølede marengsbund i springformen og dæk til med witawrap og sættes i fryseren mindst 4 timer.

Jeg tror at jeg vil ønske mig nogen springforme med plastiklåg, for af en eller anden mærkelig grund ender jeg altid med at blive viklet halvt ind i witawrap lettere hysterisk…

Når isen skal serveres, så skal den ud af fryseren ca. en halv time før servering.

Nu har jeg jo ikke et udpræget pynte gen, så her bliver den bare serveret som den er… altså selvfølgelig på et pænt fad. Men jeg når sjældent til at få den pyntet…

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply