Supper

Kartoffel-porre suppe

Kartoffel-porre suppe

Lige i dag var suppen ikke helt så sund, men det var fordi vi havde lidt forskellige rester i køleskabet som skulle bruges.

Så for at gøre suppen sundere, så kan man erstatte fløden med cremefine og bacon og chorizo kan erstattes med parmaskinke.

 

Denne portion rækker til 4 personer

750 g kartofler (uskrællet vægt)

3 porrer

1 løg

becel til stegning

1,5 liter hønsebouillon

3 dl fløde

salt og peber

Fyld:

100 g chorizopølse

1 pakke bacon i skiver

Kartoflerne skrælles og skæres i mindre stykker, løget hakkes fint og porrerne renses og skæres i skiver.

Kommes i en gryde med becel og svitses i ca. 10 minutter under omrøring uden at det tager farve.

Tilsæt hønsebouillon, salt og peber og lad det simre under låg i 20 minutter.

Blend suppen, det er nemmest med en stavblender, tilsæt fløden og smag til med salt og peber.

Skær chorizopølsen i mindre tern og bacon i små stykker og steg det sprødt på en pande.

Hæld suppen op i en tallerken og tilsæt et par skefulde fyld.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply