Hovedretter med oksekød/ Mad på grillen

Limemarinerede tykstegsbøffer

Limemarinerede tykstegsbøffer

Jeg købte tykstegsbøffer på tilbud, 30 kr for 2 stk. Og jeg turde ikke løbe an på at kvaliteten var helt i top ved kun at krydre med salt og peber og så på grillen.

Så kiggede lige i køleskabet og krydderurtebedet om der var noget der kunne bruges. Det blev til en frisk og syrlig marinade som også ville være rigtig god til lammekød. Man kan skære lidt ned på limesaften, hvis man ikke er til helt så syrlig en marinade.

Og de limemarinerede tykstegsbøffer smagte skønt og var dejligt møre, så om det var marinaden, den rette grilltid og hviletid, eller om det bare var gode bøffer… Tja det vides ikke, men godt smagte de!!

Marinade passer til ca. 4-6 bøffer

 

Hvis du har mere plads på grillen og mangler tilbehør til de limemarinerede tykstegsbøffer, så kig her efter inspiration. Det smager også lækkert med en god salat til, jeg ville nok lave en spidskålssalat. Bliv inspireret af de salater jeg har på bloggen og find din ynglings. Og så ville det også være lækkert med hjemmebagte flutes og hvidløgssmør… uha det er jeg vild med.

 

Limemarinerede tykstegsbøffer

Ingredients

  • Fintrevet skal fra 1 limefrugt
  • 3/4 dl olivenolie
  • 3/4 dl limesaft (svarer til 4 limefrugter)
  • 1 spsk hakket frisk oregano (eller 1 tsk tørret)
  • 2 pressede hvidløg
  • friskkværnet peber

Instructions

1

Bland alle ingredienserne og kom det i en frysepose sammen med kødet. Kommes i køleskabet et par timer eller mere.

2

Steges på grill eller pande og hviler ca. 15 minutter.

 

Hvis du ikke vil gå glip af en opskrift:

Du kan følge mig på facebook, der ligger jeg altid op når der kommer nyt på bloggen, så går du ikke glip af en opskrift. Du kan finde mig lige her.

Jeg er også på instagram under profilen beritsunivers, det ville være hyggeligt hvis du også fulgte med der. Det kunne være skønt hvis du bruger @beritsunivers hvis du har lavet en af mine opskrifter og lagt et billede på instagram.

Du er mere end velkommen til at kommentere på mine opslag, både med spørgsmål og erfaringer hvis du har lavet en af mine opskrifter.

 

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply