Mad på grillen/ Tilbehør

Bagte kartofler på grillen

Bagte kartofler på grill

De her bagte kartofler på grillen er virkelig gode, og selvfølgelig kan de også sagtens laves i ovnen. Om tilberednings tiden er den samme, det kan jeg ikke rigtig svare på. For her er de kun testet på grillen.

Selvom man sagtens kan grille hele året rundt, så er det lige en tand mere hyggeligt når vejret er skønt og solen skinner. Og det må man sige at den gjorde i fredags.

Tricket ved de her kartofler er, at man stikker et metal grillspyd igennem kartoflen. Så fordeler varmen sig nemlig også igennem spydet, og de tager ikke helt så lang tid at lave.

Vores kartofler var temmelig store og de fik en time på grillen ved direkte varme og de blev så dejlig møre. Dog lå de på en holder til kebab spyd, så der var lige lidt mellemrum mellem kartofler og risten.

Som tilbehør til bagte kartofler på grillen fik vi hvidløgssmør og creme fraiche som jeg havde rørt med purløg, persille, citronsaft, dijonsennep, salt og peber.

Som kød fik vi spareribs og fyldte hakkebøffer.

Og så var der også lige lidt flutes til, dog ikke hjemmebagt… Der var også købt ind til salat, men tidsplanen skred, så det nåede vi ikke…

Bagte kartofler på grillBagte kartofler på grill

Bagte kartofler på grillen

By Berit Serves: 4-6
Prep Time: 10 min Cooking Time: 1 time

Ingredients

  • 6 store bagekartofler
  • rapsolie
  • staniol
  • kebab/grillspyd

Instructions

1

Skyl kartofler godt, og rengør dem om nødvendigt med en lille urtekniv.

2

Sæt 2 kartofler på hvert spyd.

3

Kom lidt rapsolie på hver kartoffel og fordel det hele vejen rundt.

4

Kom staniol om hver kartoffel.

5

Sættes på en varm grill på direkte varme i en time.

 

Hvis du ikke vil gå glip af en opskrift:

Du kan følge mig på facebook, der ligger jeg altid op når der kommer nyt på bloggen, så går du ikke glip af en opskrift. Du kan finde mig lige her.

Jeg er også på instagram under profilen beritsunivers, det ville være hyggeligt hvis du også fulgte med der. Det kunne være skønt hvis du bruger @beritsunivers hvis du har lavet en af mine opskrifter og lagt et billede på instagram.

Du er mere end velkommen til at kommentere på mine opslag, både med spørgsmål og erfaringer hvis du har lavet en af mine opskrifter.

 

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply