Hovedretter med svinekød/ Mad på grillen

Flæskesteg med krydderurter og lime

Flæskesteg med krydderurter og lime

Den nye gasgrill skulle indvies, og jeg havde lyst til en lidt alternativ flæskesteg, da den skulle serveres med perlebygsalat til. Så det blev den her lækre flæskesteg med krydderurter og lime.

Jeg elsker en god gammeldags flæskesteg med det hele. Og i Sønderjylland betyder det både rødkål og gammeldags hvidkål. Men jeg må indrømme at denne version af flæskesteg med krydderurter og lime smager fantastisk. Vi har fået den sammen med den her lækre perlebygsalat. Og når man gerne vil spise lidt mere sundt, så er det et ret godt match. Så må jeg gemme den klassiske version mit alles til en dag hvor jeg går all in.

Hvis du har problemer med at sværene bliver sprøde, så kan du give den lidt ekstra tid på grillen. Eller hvis du har gang i ovnen, så kan du give den et kort øjeblik på grill funktionen. Men husk at holde øje med den, så sværene ikke bliver sorte.

Vi havde lidt udfordringer med vores stegetermometer, så vores kerne temperatur kom længere op. Den blev ikke tør, men lidt mere saftig kunne den godt have været. Men smagen var skøn alligevel.

Jeg tænker også at den sagtens kan laves i ovnen. Der skal den nok have ca. 1,5 time ved 200 grader almindelig ovn. Men igen, brug et stegetermometer, så er du sikker på den rette temperatur. Hvis altså ikke du er en klovn ligesom os… thø hø

 

Flæskesteg med krydderurter og lime

By Berit Serves: 8 pers

Ingredients

  • 1,5 kilo svinekam
  • 2 spsk groft salt
  • 1 limefrugt
  • 1-2 kviste rosmarin
  • 2 kviste timian + yderligere en håndfuld til foliebakken
  • 4 skalotteløg
  • 3-4 dl vand

Instructions

1

Læg stegen i en stegholder og stil den oveni en foliebakke.

2

Limeskallen rives fint, timian (de 2 kviste) og rosmarin hakkes groft og blandes med groft salt.

3

Blandingen gnides på stegen og så godt som muligt imellem sværene.

4

Skær skalotteløgene halvt over og fordel dem i foliebakken sammen med timian. Her hakker jeg ikke timian, men klipper bare af den.

5

Tilføj vand, og så er den klar til at komme på grillen.

6

Grilles på inddirekte varme indtil den er 65-70 grader i midten. Det tager omkring 1,5-2 timer

 

Hvis du ikke vil gå glip af en opskrift:

Du kan følge mig på Facebook, der ligger jeg altid op når der kommer nyt på bloggen, så går du ikke glip af en opskrift. Du kan finde mig lige her.

Jeg er også på Instagram under profilen beritsunivers, det ville være hyggeligt hvis du også fulgte med der. Hvis du laver en af mine opskrifter og ligger et billede på Instagram, så bliver jeg glad hvis du tagger mig med @beritsunivers.

Du er mere end velkommen til at kommentere på mine opslag, både med spørgsmål og erfaringer hvis du har lavet en af mine opskrifter.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply