Den her lækre perlebyg salat med avocado og tomat smager virkelig skønt. Jeg er også ret glad for avocado og “kerner” og de to ting sammen er rigtig godt.
Man skal dog ikke lige lave denne salat i sidste øjeblik, perlebyggen skal nemlig koge i 45 minutter og så skal den også køle ned.
Du kan erstatte perlebyg med de kerner du har lyst til. Sidst brugte vi almindelige speltkerner., fordelen ved dem er at de skal koge kortere tid.
Vi har bla. fået perlebyg salat med avocado og tomat sammen med flæskesteg. Og jeg har en lidt alternativ opskrift her på bloggen hvor den passer rigtig godt til. Den opskrift kan du finde lige her.
Men jeg vil også kunne finde på at servere den til kylling, og så med lidt godt flutes til.
Perlebyg salat med avocado og tomat
Ingredients
- 3 dl perlebyg
- 1 liter vand
- 3 tomater
- 2 avocado
- 1 fed hvidløg
- 1 håndfuld basilikum
- saften fra 2 limefrugter (citron kan også bruges)
- 1 spsk olivenolie
- salt og peber
Instructions
Start med at skyl perlebyggen og kog den i 45 minutter. Hæld vandet fra og lad det køle helt af.
Hvis du bruger andre kerner, så koges de efter anvisning på pakken.
Avocadoerne skæres i mindre tern og kommes i skålen, pres saften fra limefrugten ud over avocadoer, så de ikke bliver misfarvede.
Skær tomater i mindre tern og bland med avocadoer.
Pres hvidløget og tilsæt det til salaten sammen med basilikum som hakket groft.
Når perlebyggen er kølet af, blandes den i sammen med olivenolie og der smages til med salt og peber.
Hvis du ikke vil gå glip af en opskrift:
Du kan følge mig på Facebook, der ligger jeg altid op når der kommer nyt på bloggen, så går du ikke glip af en opskrift. Du kan finde mig lige her.
Jeg er også på Instagram under profilen beritsunivers, det ville være hyggeligt hvis du også fulgte med der. Hvis du laver en af mine opskrifter og ligger et billede på Instagram, så bliver jeg glad hvis du tagger mig med @beritsunivers.
Du er mere end velkommen til at kommentere på mine opslag, både med spørgsmål og erfaringer hvis du har lavet en af mine opskrifter.
No Comments