Salater

Spidskålssalat med asparges og edamamebønner

Spidskålssalat med asparges og edamamebønner

Jeg elsker spidskålssalat, og det kan varieres på alle mulige måder. Og denne version af spidskålssalat med asparges og edamamebønner blev serveret sammen med kyllinge frikadeller. Men den passer også rigtig godt som tilbehør til grillmaden.

Kig ind og se hvad jeg har af mad til grillen hvor salaten kan serveres sammen med.

Dressingen jeg har lavet kan bruges til alle mulige salater, bare lav en stor portion. Den kan nemlig holde sig 4 uger i køleskabet.

Der blev lidt rester af salaten, og den kom lige i en bøtte og med på arbejde til madpakken, og den var stadig frisk. Det er det gode ved spidskål, det smager også godt dagen efter. Ellers kan jeg godt være lidt kræsen med salater som spises på dag to.

 

Spidskålssalat med asparges og edamamebønner

By Berit Serves: 3

Ingredients

  • 1/2 spidskål
  • 100 gram edamamebønner
  • 6 grønne asparges
  • 1 peberfrugt
  • 1 håndfuld pecannødder
  • 1 1/2 dl olivenolie
  • 1/2 dl hvid balsamico
  • 1/2 spsk dijonsennep
  • salt og peber

Instructions

1

Start med at hakke pecannødder groft og rist dem på en tør pande. De skal køle helt af inden de skal tilføjes salaten.

2

Til dressingen kommes olivenolie, hvid balsamico, dijonsennep, salt (her brugte vi læsøsalt) og friskkværnet peber i en beholder og blend det 10 sekunder med en stavblender.

3

Hak spidskål fint.

4

Knæk det nederste af asparges og skær dem i mindre stykker.

5

Skær peberfrugt i små tern.

6

Bland grønsagerne med edamamebønner og tilsæt 3 spsk dressing og smag til med salt.

7

Anret på et fad og drys de ristede pecannødder ovenpå.

 

Hvis du ikke vil gå glip af en opskrift:

Du kan følge mig på facebook, der ligger jeg altid op når der kommer nyt på bloggen, så går du ikke glip af en opskrift. Du kan finde mig lige her.

Jeg er også på instagram under profilen beritsunivers, det ville være hyggeligt hvis du også fulgte med der. Det kunne være skønt hvis du bruger @beritsunivers hvis du har lavet en af mine opskrifter og lagt et billede på instagram.

Du er mere end velkommen til at kommentere på mine opslag, både med spørgsmål og erfaringer hvis du har lavet en af mine opskrifter.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply