Salater

Perlespelt salat med avocado og rosenkål

Perlespelt salat med avocado og rosenkål

Hvem havde dog troet det… at jeg skulle blive vild med rosenkål!!!

De smager så skønt og så er de sunde som bare pokker, og det er jo ikke dårligt. De holder sig også godt, hvis de kommes i en plastikpose, så kan de holde sig et par uger i køleskabet.

Jeg har valgt at lave salaten med perlespelt, fordi jeg lige havde en rest som passede til vores portion. Du kan sagtens variere hvilke kerner der skal bruges, det kunne være rugkerner, hvedekerner, perlebyg osv.

Det er en salat med få ingredienser, så det tager ikke lang tid at snitte og blande sammen.

Det eneste du lige skal huske ved denne salat, er at den ikke skal laves i sidste øjeblik, da kernerne lige skal koges og køles ned.

 

Perlespelt salat med avocado og rosenkål

Af Berit Personer: 2-3

Ingredienser

  • 150 gram perlespelt
  • 150 gram rosenkål (renset vægt)
  • 1 avocado
  • 2-3 spsk hakket persille
  • Dressing:
  • 4 spsk olivenolie
  • 2 spsk citronsaft
  • Revet skal af 1 citron
  • 1 tsk akaciehonning
  • Salt og peber

Fremgangsmåde

1

Start med at koge perlespelt efter anvisningen på posen og lad dem køle af.

2

Skær bunden af rosenkål og fjern de yderste blade, snit dem fint.

3

Hak persillen og skær avocado i mindre tern.

4

Bland ingredienserne til dressingen og bland derefter det hele sammen og smag til.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply