Må jo nok indrømme at jeg har spist lidt for godt her de sidste par år. Konditionen er i bund og tøjet er begyndt at stramme…
Så er begyndt at tænke over hvad jeg spiser, dog uden at være fanatisk, for så ved jeg, at jeg hurtigt bliver træt af “kur”. Så nu er jeg begyndt at ændre lidt i hverdagen, så jeg med lidt bedre samvittighed kan tillade mig lækre kager, desserter og ikke så sund mad engang imellem. For må jo erkende, at jeg elsker mad!!
Denne broccoli couscous er rigtig lækker som tilbehør til kød, og man behøver ikke spise andet tilbehør til. Dagen efter havde jeg resten med i madpakken, og det var den bestemt ikke blevet dårligere af. Og så tager det ingen tid at lave… det er jo det aller bedste når det lige skal gå stærkt.
Vi fik broccoli couscous til laks, og det passede rigtig godt til. Men pyyyyh, det er ikke lige sæson for laks lige nu, men jeg var taget til fiskehandleren og havde sat mig i hovedet at vi skulle have laks. Så jeg lukkede øjnene og betalt 115 kr. pr. halve kilo!!! Godt vi kun var 2 der skulle være mætte den dag…
Portionen passer til 2-3 personer (kommer an på hvor meget tilbehør du serverer til)
Hvis du skulle få lyst til lidt brød til, så er de her flutes i den sunde ende.
Broccoli couscous
Ingredients
- 1 broccoli
- 2 spsk olivenolie
- 2 spsk hvidvinseddike
- saft fra ½ limefrugt
- salt, peber
- 1 æble
- 2 dl hytteost
- 2 spsk tranebær
- 2 spsk ristede græskarkerner
Instructions
Skær broccoli i mindre stykker og hak det helt fint i en minihakker eller blender.
Skær æblet i mindre stykker og rist græskarkernerne.
I en skål blandes olivenolie, hvidvinseddike, limesaft, salt og peber, derefter kommes resten af ingredienserne i, med undtagelse af græskarkerne, de skal først drysses over til sidst.
Velbekomme
Hvis du ikke vil gå glip af en opskrift:
Du kan følge mig på facebook, der ligger jeg altid op når der kommer nyt på bloggen, så går du ikke glip af en opskrift. Du kan finde mig lige her.
Jeg er også på instagram under profilen beritsunivers, det ville være hyggeligt hvis du også fulgte med der. Det kunne være skønt hvis du bruger @beritsunivers hvis du har lavet en af mine opskrifter og lagt et billede på instagram.
Du er mere end velkommen til at kommentere på mine opslag, både med spørgsmål og erfaringer hvis du har lavet en af mine opskrifter.
No Comments