Brunch og morgenmad/ Brød og boller

Koldhævede kerneboller

Koldhævede kerneboller

Så bliver det næsten ikke nemmere at lave sunde og velsmagende boller. Det tager ingen tid at røre dejen sammen til de her lækre koldhævede kerneboller. Og man skal ikke have fingrene i dejen, og så kan man bage dem lige når man har lyst og tid.

Som minimum skal de stå natten over og hæve, men dejen kan holde sig og stå i køleskabet i 4 dages tid. Så kan man nemt bage friske boller en travl eftermiddag. Det var i hvert fald hvad jeg gjorde med portion nummer to. Den første blev bagt til de overnattende gæster til Stafet for livet.

Det fylder godt, så husk at brug en stor skål…

 

De koldhævede kerneboller smager rigtig lækkert med ost og noget hjemmelavet æblegelé ovenpå.

Du kan sagtens varierer hvilke frø og kerner du vil have i dejen.

 

Koldhævede kerneboller

By Berit Serves: 24 stk.

Ingredients

  • 1 liter kold vand
  • 50 gram gær
  • 1 spsk havsalt
  • 1 dl solsikkekerner
  • 1 dl græskarkerner
  • 2 dl hørfrø
  • 2 dl havregryn
  • 300 gram groft mel (jeg brugte grahamsmel)
  • 600 gram hvedemel

Instructions

1

Gær og salt opløses i vandet, tilsæt derefter de øvrige ingredienser og så skal det bare røres sammen til en tyk grød. Jeg bruger altid en grydeske af træ, de kan holde til lidt af hvert.

2

Skålen dækkes til og skal stå i køleskabet natten over, eller til du vil bage bollerne.

3

Når du så får lyst til friskbagte boller så skal ovnen tændes på 210 grader.

4

Kom bollerne på bageplade beklædt med bagepapir ved hjælp af to spiseskeer og når ovnen er varm er de klar til at blive bagt i ca. 20 minutter.

 

Hvis du ikke vil gå glip af en opskrift:

Du kan følge mig på facebook, der ligger jeg altid op når der kommer nyt på bloggen, så går du ikke glip af en opskrift. Du kan finde mig lige her.

Jeg er også på instagram under profilen beritsunivers, det ville være hyggeligt hvis du også fulgte med der. Det kunne være skønt hvis du bruger @beritsunivers hvis du har lavet en af mine opskrifter og lagt et billede på instagram.

Du er mere end velkommen til at kommentere på mine opslag, både med spørgsmål og erfaringer hvis du har lavet en af mine opskrifter.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply