Hovedretter med svinekød

Kartoffelroulade

Kartoffelroulade

Altså da den først blev skåret ud, så holdt den ikke formen så godt og skiverne var ikke pæne… men hold da op hvor det smagte skønt og så var det meget mættende. Smagen mindede om den gammeldags skinkestang, bare uden den knap så sunde butterdej…

Det var også rimelig nemt at lave, når bare man er lidt tålmodig når den skal rulles sammen… og der er det jo godt at jeg er godt gift!!!

Denne portion passer til 2-3 personer

5 mellemstore kartofler

3 gulerødder

1 løg

3 æg

1 bundt purløg

1 pakke pikantost

1 pakke skinke i strimler

1 pose revet ost

salt, peber

Riv kartofler og gulerødder, hak løget fint og klip purløg i små stykker.

Pisk 3 æg sammen og  bland det sammen med kartofler, gulerødder, løg, purløg, salt og peber.

Beklæd en bageplade med bagepapir og fordel massen på pladen i en firkant.

Bages i ovnen i 30 minutter ved 180 grader. Når det er færdigt, så skru op på 220 grader.

Imens kommes fyldet på og det skal rulles sammen til en roulade. Man kan med fordel bruge en bred paletkniv til at få æggemassen til at slippe bagepapiret.

Vi rullede den over på et frisk stykke bagepapir, da det var blevet lidt “vådt”

Drys med revet ost på toppen og og bag den færdig ved 220 grader i 15 minutter.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply