Hovedretter med svinekød

Kartoffelroulade

kartoffelroulade

Hvis man kan lide den klassiske skinkestang lavet med butterdej, så falder denne her kartoffelroulade også i god jord. Den er en anelse sundere (men ikke meget) fordi der ikke er butterdej. Her er så revet ost på toppen… Men det er selvfølgelig efter eget valg.

Hvilken slags ost man bruger til gratinering er lige meget, her kommer det lige an på hvad køleskabet gemmer.

Den smagte skønt og var meget mættende.

Kartoffelroulade er også rimelig nemt at lave, når bare man er lidt tålmodig når den skal rulles sammen. Men efterhånden har jeg lært at få den rullet sammen, og et godt tip, skær lidt tykke skiver, så holder den sig pæn.

 

Denne portion passer til 2-3 personer

Det smager også utroligt lækkert med en salat tid, prøv f.eks. den her lækre spidskålssalat.

Kartoffelroulade

Ingredients

  • 5 mellemstore kartofler
  • 3 gulerødder
  • 1 løg
  • 4 æg
  • 1 bundt purløg
  • 1 pakke pikantost
  • 1 pakke skinke i strimler
  • Revet ost til gratinering
  • salt, peber

Instructions

1

Riv kartofler og gulerødder, hak løget fint og klip purløg i små stykker.

2

Pisk æg sammen og  bland det sammen med kartofler, gulerødder, løg, purløg, salt og peber.

3

Beklæd en bageplade med bagepapir og fordel massen på pladen i en firkant.

4

Bages i ovnen i 30 minutter ved 180 grader.

5

Tag den ud af ovnen og skru op på 220 grader.

6

Bland pikantost og skinkestrimler og fordel fyldet på kartoffelæggemassen og så skal den rulles sammen til en roulade. Man kan med fordel bruge en bred paletkniv sammen med bagepapiret til at få æggemassen til at slippe bagepapiret.

7

Vi rullede den over på et frisk stykke bagepapir, da det var blevet lidt "vådt"

8

Drys med revet ost på toppen og og bag den færdig ved 220 grader i 15 minutter.

 

Hvis du ikke vil gå glip af en opskrift:

Du kan følge mig på facebook, der ligger jeg altid op når der kommer nyt på bloggen, så går du ikke glip af en opskrift. Du kan finde mig lige her.

Jeg er også på instagram under profilen beritsunivers, det ville være hyggeligt hvis du også fulgte med der. Det kunne være skønt hvis du bruger @beritsunivers hvis du har lavet en af mine opskrifter og lagt et billede på instagram.

Du er mere end velkommen til at kommentere på mine opslag, både med spørgsmål og erfaringer hvis du har lavet en af mine opskrifter.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply