Hovedretter med kylling og and

Wok med kylling

Wok med kylling

Det er så lækkert med en gang wok med kylling og grønsager.

Grønsagerne kan varieres alt efter hvad du har i køleskabet, det vigtigste er at de er skåret i tynde strimler/skiver.

Når man går igang med at stege, så går det hurtigt. Så sørg for at have snittet og skåret alt inden du går igang. Det er også en god ide at gøre klar til nudlerne, de skal jo ikke koge ret længe.

Vi havde kun en halv chili i retten, men vi kunne sagtens have brugt en hel chili. Men det kommer selvfølgelig an på om man er til stærk mad, og hvor stærk en chili man har købt.

Og du behøver ikke at have en wok, retten kan uden problemer laves i en sauterpande.

Det er en dejlig nem og rimelig sund aftensmad, og man kan jo med fordel bruge fuldkornsnudler.

Her i huset smagte wok med kylling alle mand og der var ingen rester tilbage da vi var færdige…

Wok med kylling

By Berit Serves: 4

Ingredients

  • 450 gram kyllingebryst
  • 1 porre
  • 200 gram squash
  • 150 gram gulerødder
  • 1/2-1 frisk chili
  • 2 spsk limesaft
  • 4 spsk soya
  • 1 tsk fiskesauce
  • salt og peber
  • 5 brikke nudler
  • sesamolie til stegning

Instructions

1

Start med at få alt skåret og snittet...

2

Kylling skal i mindre stykker, porre i fine skiver, squash og gulerødder i små strimler og chili skal finthakkes.

3

Begynd at forbered nudler.

4

Steg kylling i sesamolie 3-4 minutter ved høj varme, tilsæt derefter grønsager og steg det godt i et par minutter.

5

Tilsæt limesaft, soya, fiskesauce og smag til med salt og peber.

6

Vend de kogte nudler i, og så er det klar til servering.

 

Hvis du ikke vil gå glip af en opskrift:

Du kan følge mig på facebook, der ligger jeg altid op når der kommer nyt på bloggen, så går du ikke glip af en opskrift. Du kan finde mig lige her.

Jeg er også på instagram under profilen beritsunivers, det ville være hyggeligt hvis du også fulgte med der. Det kunne være skønt hvis du brugte @beritsunivers hvis du har lavet en af mine opskrifter og lagt et billede på instagram.

Du er mere end velkommen til at kommentere på mine opslag, både med spørgsmål og erfaringer hvis du har lavet en af mine opskrifter.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply