Kan huske at jeg for lang tid siden lavede nogle lækre tunfrikadeller, så det har jeg gået og tænkt på et stykke tid.
Så jeg har kigget rundt og blevet inspireret, og blandet lidt fra her og der, og hvad jeg lige kan lide.
De er ret nemme at lave og så er det jo også en bonus at det er en rimelig billig ret at lave. OG så er de faktisk også ret sunde!!
Desuden kom jeg til at se at bloggen i den grad manglede opskrifter med fisk til hovedret. Så det må jeg hellere få gjort noget ved.
Farsen blev lidt “våd” i det, men jeg mistede kun en frikadelle ved stegningen som ikke var fotogen. Og det var fordi jeg havde lavet den for stor. Fordelen ved at farsen er lidt våd i det, er at så er frikadellerne ikke tørre. Man skal bare ikke lave dem for store, da det er nemmere at give mindre frikadeller en stege skorpe. Så holder de også formen når de skal steges. De passer fint i størrelsen hvis man laver 10-11 frikadeller ud af denne her portion.
Jeg serverede tunfrikadellerne sammen med kartoffelbåde lavet i vores actifry og en spidskålssalat.
Tunfrikadeller
Ingredients
- 2 dåser tun i vand
- Saften fra en lime
- 1 dl havregryn
- 1½ dl revet gulerod
- 1 dl hakket persille
- 1 rødløg
- 3 spsk hytteost
- Salt, peber
- Rapsolie til stegning
Instructions
Hæld vandet fra tun og kom det i en skål.
Hak rødløget fint og kom det i skålen sammen med de øvrige ingredienser.
Stil farsen i køleskabet og lad den hvile en halv times tid.
Steg dem i rapsolie på en varm pande, så de får en god stegeskorpe (så de kan holde formen)
Hvis du ikke vil gå glip af en opskrift:
Du kan følge mig på facebook, der ligger jeg altid op når der kommer nyt på bloggen, så går du ikke glip af en opskrift. Du kan finde mig lige her.
Jeg er også på instagram under profilen beritsunivers, det ville være hyggeligt hvis du også fulgte med der. Det kunne være skønt hvis du brugte @beritsunivers hvis du har lavet en af mine opskrifter og lagt et billede på instagram.
Du er mere end velkommen til at kommentere på mine opslag, både med spørgsmål og erfaringer hvis du har lavet en af mine opskrifter.
No Comments