Kager

Mandelmarengs med lækkert fyld af rabarber og bær

Mandelmarengs med lækkert fyld af rabarber og bær

Uhh jeg siger det bare, denne her mandelmarengs med lækkert fyld af rabarber og bær smager himmelsk!!! Det er lige min smag…

Og så er der jo ikke noget bedre end af få de helt friske rabarberstilke og smage på sommerens komme…

Og det gode er, den tager faktisk ikke ret lang tid at lave. Vi fik den en eftermiddag, hvor vi inden havde været en tur i dyrehaven med familien og spise frokost. Så det skulle være nemt med kagen når vi kom hjem og skulle have kaffe.

Så om morgenen fik jeg lige bagt bunden og rabarberne, og så tog det ikke lang tid lige at gøre den færdig da vi kom hjem.

Jeg brugte en springform på 26 cm til bunden.

Vi var 5 voksne og 3 børn og rub og stub blev spist. Især vores barnebarn på 1,5 år var helt vild med rabarber flødeskummet… han blev ved med at komme ud i køkkenet efter smagsprøver da jeg var igang med at samle den.

Når du nu alligevel har plukket rabarber, så er de her lækre muffins også rigtig gode.

 

Mandelmarengs med lækkert fyld af rabarber og bær

Ingredients

  • Bund:
  • 200 gram mandler
  • 4-5 æggehvider (150 gram)
  • 200 gram sukker
  • Rabarber flødeskum:
  • 1/2 liter piskefløde
  • 300 gram rabarber
  • 150 gram rørsukker
  • 1 spsk kartoffelmel
  • 1 vanillestang
  • Pynt:
  • 500 gram bær efter eget valg

Instructions

1

Bund:

2

Æggehviderne skal piskes helt luftige og så tilsættes sukker og der piskes indtil hviderne er helt stive.

3

Kom mandlerne i en blender eller minihakker og kør indtil de er blevet til groft mandelmel.

4

Bland mandelmelet sammen med de piskede æggehvider, og her er det vigtigt at de vendes forsigt sammen.

5

Kom marengsmassen i en springform som er beklædt med bagepapir.

6

Kommes i en 175 grader varm ovn og bages 20-25 minutter indtil bunden er gylden.

7

Bunden skal være helt afkølet inden der kan komme fyld på.

8

Rabarber flødeskum:

9

Skyl rabarberne og skær dem i stykker på ca. 2 cm.

10

Bland rørsukker, kartoffelmel, kornene fra vanillestangen og selve vanillestangen sammen.

11

Kom derefter rabarberne i skålen og bland rundt.

12

Kom bagepapir på en bageplade og fordel rabarberne godt.

13

Bages 20 minutter ved 175 grader.

14

Afkøles helt.

15

Når rabarberne er afkølet så kommes de i en skål og vanillestangen tages op og de røres rundt indtil der ikke er flere hele stykker.

16

Pisk fløden til skum og bland den sammen med rabarberne.

17

Sæt bunden på et pænt fad, fordel rabarber flødeskum ovenpå.

18

Pynt med bær og så er den klar til servering.

 

Hvis du ikke vil gå glip af en opskrift:

Du kan følge mig på facebook, der ligger jeg altid op når der kommer nyt på bloggen, så går du ikke glip af en opskrift. Du kan finde mig lige her.

Jeg er også på instagram under profilen beritsunivers, det ville være hyggeligt hvis du også fulgte med der. Det kunne være skønt hvis du brugte @beritsunivers hvis du har lavet en af mine opskrifter og lagt et billede på instagram.

Du er mere end velkommen til at kommentere på mine opslag, både med spørgsmål og erfaringer hvis du har lavet en af mine opskrifter.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply