Jul/ Kager

Jødekager

Jødekager

Endnu en af mine julesmåkage favoritter… man kan faktisk have ret mange har jeg fundet ud af!! Men jødekager smager bare så skønt… også selvom man vist ikke må kalde dem det længere.

Det er godt med mange favoritter, for hvert år til jul plejer jeg at bage 6-7 forskellige småkager. Jeg plejer at bage i starten af december, så vi kan nyde godt af dem hele måneden.

Vil du have inspiration til andre lækre jule småkager, så kan du kigge her.

Igen var jeg glad for min lille Rosti dims som kan skille blommer og hvider.

Jeg fik 60 jødekager ud af denne portion.

 

Jødekager

Ingredienser

  • 330 g mel
  • 250 g koldt smør
  • 200 g sukker
  • 2 æggeblommer
  • Til pynt:
  • 1 sammenpisket æg
  • 3 spsk sukker
  • 1 spsk kanel
  • 25 g finthakkede mandler

Fremgangsmåde

1

Mel og smør smuldres, jeg brugte min røremaskine, så det tog ingen tid.

2

Sukker og æggeblommer tilsættes og rør det sammen uden at ælte alt for meget.

3

Dejen rulles til en pølse med en diameter på ca. 5 cm, pakkes i plastfolien og ligges i køleskabet i 2-3 timer. Min kom til at ligge lidt længere, da jeg lige skulle til fødselsdag ved min skønne niece som blev 12 år. Men det sker der ikke noget ved at den gør. Hvis der ikke er så meget tid, så kan den også ligges i fryseren 1 times tid.

4

Imens kan pynten gøres klar... Jeg valgte at lave to slags fyld, men det er jo en smagssag for den enkelte.

5

Bland sukker og kanel, del portionen i to og kom de finthakkede mandler i den ene portion.

6

Så kommer det sjove... her kan forekomme ironi!! Nu skal der skæres tynde skiver, og lad os bare sige, jeg nåede at blive uvenner med 2 knive inden jeg fandt den rette. Så for mig virkede det bedst med en lille skarp kniv...

7

Den dej som blev tilovers efter min lille situation med 2 andre knive valgte jeg at rulle ud, og stak cirkler ud med et glas. Jeg synes personligt det er noget nemmere at skære en rulle i skiver, end at stikke småkager ud med et glas!! Men dejen skulle jo endelig ikke gå til spilde.

8

Småkagerne pensles med sammenpisket æg og der drysses kanelsukker på.

9

Bages ca. 8 minutter midt i ovnen ved 200 grader. Hold øje med dem, da alle ovne er forskellige. De skal være let lysebrune.

 

Hvis du ikke vil gå glip af en opskrift:

Du kan følge mig på facebook, der ligger jeg altid op når der kommer nyt på bloggen, så går du ikke glip af en opskrift. Du kan finde mig lige her.

Jeg er også på instagram under profilen beritravnskjaer, det ville være hyggeligt hvis du også fulgte med der. Det kunne være skønt hvis du brugte #beritsunivers hvis du har lavet en af mine opskrifter og lagt et billede på instagram.

Du er mere end velkommen til at kommentere på mine opslag, både med spørgsmål og erfaringer hvis du har lavet en af mine opskrifter.

 

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply