Pasta og pizzaretter

Hjemmelavet pizza

Hjemmelavet pizza

Vi får som regel hjemmelavet pizza hver anden uge om fredagen når vi har drengene. Så bliver der produceret på samlebånd, så der også er til fryseren. Vi bruger ofte små slices til madpakken. Eller supplerer op med lidt pizza når vi har buffet… læs rester 😉

Vi bruger vores bagestål, og det giver de lækreste sprøde pizzaer. En pizzasten kan selvfølgelig også bruges.

Hvis ikke man bager på bagestål eller pizzasten, så kan de bages i almindelig ovn ved 250 grader i 10-12 minutter.

Der bliver lavet lidt forskellige varianter af hjemmelavet pizza, vi stiller altid peperoni, skinke, cocktailpølser, champignon og bacon frem. Og selvfølgelig pizzatopping og godt med revet ost. I dag var der også lidt rester fra ugen, så der blev også lavet med kyllingkebab, oksekød og majs.

Vi er nok lidt slemme til at komme for meget fyld på, for de bliver faktisk bedst bagt med mindre fyld.

Vi fylder nærmest alle køkkenborde, da jeg ruller alle pizzaer ud og så går samlebåndet igang med at fylde dem. Men vi kører et godt team Klaus og mig… jeg laver dejen og ruller dem ud, han kommer fyld på og han sørger for at komme dem ind i ovnen og tage dem ud. Det er kun sket en enkelt gang at han tabte en på gulvet… he he

Hvis du har lyst til calzone pizza, så kan du finde opskriften her.

 

Hjemmelavet pizza

By Berit Serves: 6 personer

Ingredients

  • 50 g gær
  • 5½ dl lunkent vand
  • 2 spsk olivenolie
  • 2 tsk salt
  • 100 gram durummel
  • ca. 800 g pizzamel gerne tipo 00

Instructions

1

Opløs gæren i det lunkne vand, tilsæt olie og salt. Ælt den sammen med melet, brug ikke det hele på en gang. Det er forskelligt hvor meget der skal bruges.

2

Dejen stilles til hævning en time tildækket et lunt sted.

3

Ca. 45 minutter inden den første pizza skal i ovnen så tænder vi ovnen på max. varme, vores kan komme op på 300 grader. Bagestålet/Pizzastenen skal ligges på bageristen næsten øverst i ovnen mens ovnen er kold.

4

Del dejen i 6 portioner og rul dem ud. Bordet skal være godt dækket af mel, og kagerullen skal også have mel på.

5

Jeg ligger hver pizza på et stykke bagepapir, da jeg synes at det er svært at få dem op på bagestålet eller pizzastenen uden. Også selvom vi bruger en pizza spade.

6

Bages i 5-7 minutter (lidt afhængig af hvor meget fyld der er på)

 

Hvis du ikke vil gå glip af en opskrift:

Du kan følge mig på facebook, der ligger jeg altid op når der kommer nyt på bloggen, så går du ikke glip af en opskrift. Du kan finde mig lige her.

Jeg er også på instagram under profilen beritsunivers, det ville være hyggeligt hvis du også fulgte med der. Det kunne være skønt hvis du bruger @beritsunivers hvis du har lavet en af mine opskrifter og lagt et billede på instagram.

Du er mere end velkommen til at kommentere på mine opslag, både med spørgsmål og erfaringer hvis du har lavet en af mine opskrifter.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply