Kager

Brownie med 2 slags chokolade

Brownie med 2 slags chokolade

Denne brownie er en af de tunge, men rigtig lækker…. Men jeg kan også rigtig godt lide den slags kager.

Denne portion rækker nok til 10-12 personer hvis den serveres til et kaffe bord, men hvis man vælger at servere dem som dessert med is, frugt eller andet som tilbehør, så rækker den nok til 8 personer.

Kagen har bedst af at blive bagt dagen før, så den kan sætte sig. Jeg bagte dobbelt portion, da jeg troede mine kolleger kunne spise meget… så jeg fik en hel brownie tilovers, den er så i fryseren nu, så der let kan tages kage op til kaffen eller dessert.

Passer til en form på ca. 22×22 cm

200 g smør

200 g mørk chokolade (jeg brugte 70%)

150 g hvid chokolade

125 g hvedemel

3 æg

260 g sukker

korn fra ½ vanillestang

½ tsk salt

Smelt smørret ved svag varme, hak den mørke chokolade og lad det smelte i det varme smør.

Mel, æg, sukker, vanillekorn og salt piskes sammen til en luftig masse. Tilsæt smør og mørk chokolade under omrøring.

Hak den hvide chokolade og vend den i dejen.

Kom bagepapir i formen og fordel dejen deri.

Bages 25-30 minutter ved 180 grader.

 

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply