Disse her chokolademuffins er rigtig lækre. De kan laves og spises helt som de er, eller du kan pynte dem med frosting. Jeg har bagt dem flere gange, og sidst var til halloween. Derfor er opskriften opdateret med en frosting version. Men som sagt, så kan den sagtens undlades.
Chokolademuffins også fryseegnede. Du skal så være opmærksom på, at det er uden pynt at de er fryseegnede. Og det er jo ikke helt dårligt lige at kunne gå i fryseren og tage et par muffins op hvis der kommer uventede gæster. Ja eller hvis man bliver lidt lækkersulten!
Andre kager der er fryseegnede er f.eks. ølkage og kanelsnegle.
Jeg bruger altid en fast muffinsform hvor jeg kommer mine papirsforme ned i, så er formen meget nemmere at rengøre. Og det er også altid rart med lidt papir rundt om. Man kan selvfølgelig også bare komme dem i papirsforme uden at stille dem i en fast form, men så bliver de knap så flotte. På billedet nedenunder kan du se forskellen på om de har stået i en fast form, eller direkte på en bageplade.
Hvis du ligesom mig er rigtig god til at klatte med dejen når du skal fylde den i formene, så kan du med fordel komme dejen i en sprøjtepose. Husk dog at klippe hullet så stort at chokoladestykkerne kan komme med ud.
Pyntning
Hvad angår frostingen, så kan du dele den op og farve den lige som du har lyst til pyntningen. Det er dog bedst at bruge pastafarve til at farve frostingen med, da frugtfarve kan gøre den mere flydende. Afhængig af hvilken slagt pynt og hvor højt lag frosting du vil have på, så skal frostingen lige på køl for bedre at kunne holde formen. Jeg er ikke, som i overhovedet ikke ekspert i frosting. Og jeg ville ønske jeg kunne få konsistensen til at sidde lige i skabet, så jeg kan lave tydelige swirls. Men, frostingen smager godt, og så må det med konsistensen måske komme engang. Ellers må jeg leve med bare at beundre andres flotte resultater.
Men jeg synes nu at børnene fik pyntet chokolademuffins virkelig flot.
Chokolademuffins
Ingredients
- 250 gram hvedemel
- 35 gram kakaopulver
- 1 tsk natron
- 100 gram smør
- 200 gram sukker
- 2½ dl kærnemælk
- 1 dl mælk
- 1 æg
- 100 gram mørk chokolade
- Frosting:
- 200 gram blødt smør
- 300 gram sigtet flormelis
- 1 tsk vanillepulver
- 150 gram flødeost (ikke light)
- saften fra en halv citron
Instructions
Start med at smelte smørret og lad det køle lidt af.
Kom mælk, kærnemælk, æg og det smeltede smør i en skål og rør det godt rundt.
Tilsæt sukker.
Bland mel, kakaopulver og natron i en anden skål og sigt det i den anden skål.
Chokoladen hakkes groft og blandes den sammen med og rør dejen godt sammen.
Fordel dejen i muffinsforme ca. 2/3 del op.
Bages ca. 18-20 minutter ved 190 grader.
Lad dem køle helt af inden du pynter dem.
Frosting:
Pisk smør, flormelis og vanillepulver til det er helt lyst.
Tilsæt flødeost og citronsaft og pisk den i 5 minutter
Notes
Husk at ovne er forskellige, så hold øje med muffins i ovnen, når der ikke hænger dej på en gaffel så er de færdige.
Hvis du ikke vil gå glip af en opskrift:
Du kan følge mig på Facebook, der ligger jeg altid op når der kommer nyt på bloggen, så går du ikke glip af en opskrift. Du kan finde mig lige her.
Jeg er også på Instagram under profilen beritsunivers, det ville være hyggeligt hvis du også fulgte med der. Hvis du laver en af mine opskrifter og ligger et billede på Instagram, så bliver jeg glad hvis du tagger mig med @beritsunivers.
Du er mere end velkommen til at kommentere på mine opslag, både med spørgsmål og erfaringer hvis du har lavet en af mine opskrifter.
No Comments