Hovedretter med oksekød

Benløse fugle

Benløse fugle

Benløse fugle også kaldet “invalida pippa” her i huset, er rigtig mormor mad. Det er en dejlig simreret, så godt må stå og hygge sig i 1,5-2 timer. I dag blev den serveret med hokkaido kartoffelmos. Hokkaido er jo i sæson lige nu, og det er med at benytte sig af. Vi har ofte en grønsag med i kartoffelmosen så den bliver lidt mere sund.

Nu er jeg en SOVSE pige og saucen fra de benløse fugle smager bare så godt. Og sammen med den lækre mos, så var det et fantastisk søndags måltid. Tror såmænd bare min mand var glad for at han fik lidt hjemmelavet mad. I perioder hvor overskuddet ikke er det helt store, så springer vi lidt let over i de uger hvor vi ikke har børn. Så bliver der spist en del rugbrød med enten spejlæg eller fiskelfilet.

En anden god simreret som kan laves en dag der er god tid er gullash i stegeso. Og der bliver saucen også bare lækker… jeg siger det bare.

Hvis du vil gøre retten lidt sundere, så kan du vælge at bruge kogevandet til mosen og så springe fløden over i saucen.

Variation af saucen

Når du har taget de benløse fugle op for at lave saucen, så kan du vælge at blende det hele i stedet for. Så slipper du for at jævne saucen. Den bliver til gengæld en anelse “grumset” men smagen er stadig super god.

Jeg har lige opdateret opskriften lidt her i oktober 2021 og fået taget et nyt billede. Men uanset hvad, så er benløse fugle ikke en pæn ret. Men den smager til gengæld fantastisk.

 

Benløse fugle

By Berit Serves: 2-3

Ingredients

  • 500 gram tynde skiver okseklump
  • 3 gulerødder
  • 1 løg
  • persille
  • 1 skive bacon pr. "fugl"
  • 2 laurbærblade
  • 3-4 dl oksebouillon
  • Evt. lidt fløde eller mælk
  • salt og peber
  • lidt mel
  • fedtstof til gryden
  • 1 tsk brombærgelé (ribs kan også bruges)
  • Hokkaido kartoffelmos:
  • Lige dele kartofler og hokkaido
  • smør
  • lidt mælk
  • salt

Instructions

1

Skræl gulerødder og skær det meste i grove stykker (undtagen 2 tynde stave til hver fugl)

2

Skær løg i grove stykker.

3

Bank evt. skiverne ud hvis de er for tykke.

4

Krydr med salt og peber og lig en skive bacon på.

5

Kom derefter lidt persille i og 2 små stave gulerod.

6

Rul skiverne sammen og bind dem sammen med snor eller kom en kødnål i.

7

Vend dem i mel.

8

Brun dem i smør i en gryde og tilsæt derefter gulerødder og løg og lad dem svitse med et par minutter.

9

Tilsæt oksebouillon og laurbærblade og lad det simre i 1,5-2 timer.

10

Tag kødet op og si væsken og kom det tilbage i gryden.

11

Jævn det med en meljævning (eller maizena) og tilsæt evt. lidt fløde og smag til med salt, peber og lidt gelé.

12

Kom kødet tilbage i saucen og lad det ligge der mens du gør mosen færdig.

13

Hokkaido kartoffelmos:

14

Sørg for at vaske hokkaido godt, da skallen også koges med.

15

Skær kartofler og hokkaido i mindre stykker og kog dem i usaltet vand til de er møre (ca. 20 minutter)

16

Hæld vandet fra og tilsæt et par klatter smør, lidt mælk og salt.

17

Mos med en stamper og smag til.

Notes

Hvis du har baconskiver tilbage i pakken, så kan det skæres i mindre stykker og kommes i samtidig med gulerødder og løg. Så får du lidt ekstra smag i retten.

 

Hvis du ikke vil gå glip af en opskrift:

Du kan følge mig på facebook, der ligger jeg altid op når der kommer nyt på bloggen, så går du ikke glip af en opskrift. Du kan finde mig lige her.

Jeg er også på instagram under profilen beritsunivers, det ville være hyggeligt hvis du også fulgte med der. Det kunne være skønt hvis du brugte @beritsunivers hvis du har lavet en af mine opskrifter og lagt et billede på instagram.

Du er mere end velkommen til at kommentere på mine opslag, både med spørgsmål og erfaringer hvis du har lavet en af mine opskrifter.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply