De her super lækre og sprøde lakridsmandler er gode som en sundere snack. Drengen får også 5-6 stykker med i madpakken, det synes de er lækkert.
Jeg må jo nok erkende at jeg har en dårlig vane med at få lidt snack om aftenen. Så derfor laver jeg de her lækre mandler, de kan helt klart måle sig med andre knap så sunde ting.
Lakridsmandler er nemme at lave og kan opbevares i en lufttæt beholder, så holder de sig sprøde. Jeg har dem altid stående i et glas med patentlåg på køkkenbordet. Så er de både tæt på når man bliver lækkersulten, og så synes jeg også at de er fine at kigge på.
Lakridsmandler
Ingredients
- 200 gram mandler
- 1½ dl vand
- 2 tsk groft salt
- 1 spsk lakridspulver
Instructions
Tænd ovnen på 150 grader varmluftsovn.
Find en pande frem (jeg brugte en sauterpande) og hæld lakridspulver, vand og salt på.
Blandingen koges op, og evt. lakridsklumper piskes væk.
Tilsæt mandler og rør rundt indtil vandet er fordampet.
Kom bagepapir på en bageplade og fordel mandlerne derpå.
Kom dem i ovnen i 20 minutters tid.
Når de er kølet af, så hælder jeg dem i en skål og drysser lidt ekstra lakridspulver på og rører rundt inden jeg kommer dem i beholder til opbevaring.
Hvis du ikke vil gå glip af en opskrift:
Du kan følge mig på facebook, der ligger jeg altid op når der kommer nyt på bloggen, så går du ikke glip af en opskrift. Du kan finde mig lige her.
Jeg er også på instagram under profilen beritsunivers, det ville være hyggeligt hvis du også fulgte med der. Det kunne være skønt hvis du bruger @beritsunivers hvis du har lavet en af mine opskrifter og lagt et billede på instagram.
Du er mere end velkommen til at kommentere på mine opslag, både med spørgsmål og erfaringer hvis du har lavet en af mine opskrifter.
No Comments