Brunch og morgenmad/ Kager

Kringle med marcipan remonce

Kringle med marcipan remonce

Da jeg spurgte Klaus hvilken kage han kunne tænke sig at jeg bagte til hans fødselsdag. Så var ønsket en kringle med marcipan remonce… så det skulle han selvfølgelig have. Jeg har tidligere bagt en, hvor jeg bare foldede dejen ind over remoncen i stedet for at flette den. Men der blev den bare kæmpe stor med alt for meget dej. Så jeg gik igang med at lure på youtube om jeg kunne finde nogen gode fif til at flette dejen, og sandelig om jeg ikke kunne det. Så er faktisk ret stolt over mit første forsøg med at flette en kringle.

Opskriften her bliver til 2 kringler. Jeg forsøger lige at vise med billede hvordan dejen skal skæres når den er rullet ud. Jeg endte med at skære lidt af strimlerne, da de var blevet for lange. Det er en meget blød dej, så strimlerne bliver let lange når man skal flette den. Remoncen skal ikke helt op i toppen, da de første 2 cm dej lige skal ligges ind over remoncen. Og så er det ellers bare at flette dejen skiftevis fra højre og venstre side. Og inden de sidste flettes, skal det nederste stykke dej lige foldes inden over remoncen.

Lad dig ikke skræmme af at opskriften er lidt lang, det tager faktisk ikke så lang tid at lave kringle med marcipan remonce, jeg nåede det om formiddagen samtidig med at jeg skulle gøre alle de andre ting klar til fødselsdagen.

Det skal så også siges at jeg er altid er god til at planlægge min tid når vi skal have gæster. Jeg laver f.eks. altid de ting i forvejen som kan laves enten dagen før, eller flere dage før.

Kringle med marcipan remonce

By Berit
Cooking Time: 30 minutter

Ingredients

  • Dej:
  • 250 gram smør
  • 50 gram gær
  • 2 dl mælk
  • 2 æg
  • 1 knsp salt
  • ca. 600 gram hvedemel
  • Remonce:
  • 250 gram marcipan
  • 180 gram blødt smør
  • 180 gram sukker
  • 50 gram mandler
  • Pynt:
  • 1 æg
  • 75 gram mandler
  • perlesukker

Instructions

1

Kom mælk og smør i en gryde og lad smørret smelte.

2

Når mælk og smør er blevet lillefinger varmt, så opløses gæren deri.

3

Tilsæt æg, salt og det meste af melet.

4

Så skal dejen æltes, enten i hånden eller i køkkenmaskine som jeg plejer.

5

Tilsæt resten af melet indtil du har en dejlig blød dej.

6

Dæk skålen med plastik (jeg klipper altid en 8 liters pose op) og lad dejen hæve i 30 minutter.

7

Mens dejen hæver er det tid til at lave remoncen.

8

Riv marcipanen groft og hak mandlerne groft.

9

Bland det godt sammen med resten af ingredienserne.

10

Når dejen er færdig med at hæve deles den i 2.

11

Rul dejen ud på bordet i en rektankel på ca. 35x25 cm.

12

Skær dejen ud så det ligner et juletræ (se billede) og fordel halvdelen af remoncen på midten.

13

Kom kringlen på en beklædt bageplade.

14

Og så er det i krig med at rulle og fylde kringle nr. 2... og den bliver sikkert flottere end den første (jeg taler af erfaring)

15

Lad kringlerne efterhæve i 30 minutter tildækket med plastik.

16

Gør klar til pyntning, pisk ægget og hak mandlerne fint.

17

Når kringlerne er hævet færdig pensles de med æg og drysses med hakkede mandler og perlesukker.

18

Bages 30 minutter ved 200 grader almindelig ovn.

 

Hvis du ikke vil gå glip af en opskrift:

Du kan følge mig på facebook, der ligger jeg altid op når der kommer nyt på bloggen, så går du ikke glip af en opskrift. Du kan finde mig lige her.

Jeg er også på instagram under profilen beritsunivers, det ville være hyggeligt hvis du også fulgte med der. Det kunne være skønt hvis du bruger @beritsunivers hvis du har lavet en af mine opskrifter og lagt et billede på instagram.

Du er mere end velkommen til at kommentere på mine opslag, både med spørgsmål og erfaringer hvis du har lavet en af mine opskrifter.

You Might Also Like

10 Comments

  • Reply
    Mette Runøe
    1. november 2019 at 23:41

    Ser vildt lækker ud. Ved du om man kan fryse kringlen ubagt, og tage dem direkte fra fryseren og ind i en varm ovn, lidt før der kommer gæster?

    • Reply
      admin
      2. november 2019 at 16:03

      Hej Mette
      Tusind tak 🙂
      Jeg har ikke rigtig nogen erfaring med at fryse den ubagt. Men jeg har prøvet at google, og kan læse mig frem til at du skal tage den ud af fryseren aftenen inden (eller tidligt morgen hvis du skal servere den om eftermiddagen) og så lade den hæve 2. gang i køleskabet mens den tøer op i stedet for.
      Jeg skal nok skrive hvis jeg eksperimenterer med det. Du må også meget gerne skrive hvis du prøver, og hvad resultatet bliver 😉
      Mange hilsner Berit

  • Reply
    Kirsten
    30. april 2020 at 8:27

    Er virkelig utrolig lækker. Jeg valgte at tilsætte 50 g. Syltet appelsinskal i stedet for mandler til remoncen. Det gav en dejlig appelsinsmag. Kan også dækkes med rene viskestykker i stedet for plastik. Hvis den skal fryses, skal den være færdigbagt og så tø op i lang tid og måske lige lunes 5 min. før servering. Bingo! Den er god!

    • Reply
      admin
      30. april 2020 at 15:08

      Tak for de søde ord 🙂 Dejligt at få lidt input med en anden smag.

  • Reply
    Litta
    2. maj 2020 at 11:46

    Hej
    Er det ikke vildt meget smør at bruge i dejen ? Kan den godt hænge sammen ?

    • Reply
      admin
      2. maj 2020 at 20:01

      Ja den kan sagtens hænge sammen, det bliver en dejlig blød dej 🙂

  • Reply
    Louise Nielsen
    4. februar 2021 at 17:12

    Skal den bages i alm ovn eller varmluft ☺️

    • Reply
      admin
      4. februar 2021 at 18:47

      Hej Louise
      Det er almindelig ovn 🙂 det får jeg lige skrevet ind i opskriften.
      Bh Berit

  • Reply
    Flemming
    14. oktober 2021 at 8:02

    Skal der ikke lidt sukker i dejen? Jeg bruger badehætter til at dække over med! God dag.

    • Reply
      admin
      14. oktober 2021 at 15:19

      Hej Flemming, nej jeg har ikke sukker i den her dej. Det er også smart med en badehætte 🙂 også en rigtig god dag til dig, mange hilsner Berit

    Leave a Reply