Hovedretter med oksekød

Krydrede kødboller i tomatsauce med stegte ris

Jeg siger det bare…

det her smager så lækkert, dejlig krydret og så er det jo faktisk også rimelig sundt, og det gør jo bestemt ikke noget!
Her i huset bruger vi meget hakket oksekød, og det kan jo også varieres på alle mulige måder… og denne variant er i den grad en af favoritterne…
Den eneste lille ulempe kunne være at ens omgivelser vil ane en lille bitte snert af hvidløgsduft dagen efter, men pyt.

Krydrede kødboller i tomatsauce med stegte ris

Af Berit Personer: 3-4

Ingredienser

  • Kødboller:
  • 500 gram hakket oksekød
  • 1 æg
  • 1/2 kina hvidløg eller 2 almindelige fed hvidløg
  • 1 tsk tørrede krydderurter ( jeg brugte en blanding fra vestjyske delikatesser der hedder urte og hvidløgsblanding)
  • skallen fra en usprøjtet citron
  • 1 tsk groft salt
  • friskkværnet peber
  • 2 spsk olivenolie
  • Sauce:
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 2 1/2 dl madlavningsfløde
  • 3 håndfulde frisk spinat
  • 2 tsk koncentreret tomatpure
  • salt og friskkværnet peber
  • Ris:
  • 3 dl ris
  • 1/2 kina hvidløg eller 2 almindelige fed hvidløg
  • 250 gram hvidkål
  • 1 spsk olivenolie
  • salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde

1

Start med at koge risene efter anvisning på pakken.

2

Bland oksekød, æg, hvidløg, krydderurter, citronskal, salt og peber og form ca. 20 kødboller på størrelse med en stor valnød.

3

Varm olivenolien godt op i en sauterpande eller gryde og brun kødbollerne. Når de er brunet godt af tages kødbollerne op og ligges til side. Kom hakkede tomater, madlavningsfløde, koncentreret tomatpure i og lad det koge i 5 minutters tid. Tilsæt spinat, kødboller og smag til med salt og peber

4

Snit hvidkål fint og steg den ved høj varme på en pande i olivenolie sammen med hvidløg et par minutter. Tilsæt de færdigkogte ris og lad dem stege med et par minutter, smag til med salt og peber.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply